Hjem / Skridttællere / Withings Activité – Test
withings-activite-smartur

Withings Activité – Test

Withings Activité er ikke en decideret fitness tracker, men vi måtte simpelthen have den med her på siden. Så glem alt om notifikationer, apps og alle de små distraherende ting der påstår at være en hjælp. Nogle gange er en fitness tracker bare bedst, når du ikke ligger mærke til den. Måske det lige netop var det designerne tænkte på, da de udformede Activité.

Dets runde ur-flade, og klassiske udseende gør, at den på ingen måde ligner en typisk skridttræller. Det er ikke en rigtig fitness tracker, men heller ikke et fuldt smart-watch, og det gør dem ret unikke.

Withings Activité - Smart watch priser

Forhandler Pris
Coolstuff.dk 2.989,00 DKK Læs mere >>
  • Flot, stilrent og eksklusivt design
  • Præcis måling af skridt
  • Nem og simpel betjening
  • Prisen
  • App’en kunne være bedre, men heldigvis bliver den opdateret løbende.
  • Begrænset funktionalitet

Skridtmåleren i Activité er den viser der sidder inde i selve uret. Den viser dig, hvor mange procent du har gået af dagens mål. Som udgangspunkt er målet de famøse 10.000 skridt om dagen, men det kan du også skifte inde fra app’en. Om det så skal være mere eller mindre, det er op til dig, om du lige er startet, eller om du er ambitiøs.

Det er stort set det, men Withing’s Activité er ikke så meget om fancy ting og dikkedarer, det er mere om at få jobbet gjort, og se godt ud imens. Der er en sød lille feature dog, hvis du vil se hvad din alarm står til, så kan du tappe to gange på glasset, og det vil få den til at vise hvad alarmen er sat til. Det er en sød lille feature, som alle jeg har vist den til syntes er godt lavet.

Batteriet i uret er ikke genopladeligt, men selv om tracker stort set hele døgnet, så går der altså 8 måneder før det skal skiftes. Det må siges at være ganske acceptabelt i et smartur.

Uret er designet til være unisex, men jeg kunne godt have tænkt mig at urskiven havde været en anelse større.

Selve uret, det kan ikke gøre meget selv, ud over at måle dine skridt, så det er op til app’en – Withings Health Mate at samle op på tingene. Tænk på app’en som et display der kan vise alle de ting, som uret ikke kan. Når du har indtastet din højde, vægt, og målsætning, så kan du se en tidslinie, der kombinerer din puls, aktivitet, og søvn i en enkel og overskuelig måde. Det virker fint, og jeg kan især godt lide den måde det er visualiseret på, med grafer.

Når vi snakker data, så prøver Withing’s Activité at samle meget af det. Et af de små trick som Health Mate bruger er, at bruge din iPhone’s kamera til at checke din puls. Med hjælp fra blitzen på kameraet, så kan app’en måle din puls gennem huden din finger, når du holder den op foran blitz og kamera. Jeg prøvede med en normal puls måler, lige at checke hvordan resultatet blev, og jeg var faktisk overrasket over hvor tæt det var. De var aldrig mere end tre slag fra hinanden – Ganske imporende.

Selvom jeg ikke er meget for, at have noget om håndledet når jeg sover, så mærkede jeg faktisk ikke meget til uret. Activité gjorde sit job fint, og jeg kunne se hvor meget jeg havde sovet, og hvor meget jeg havde vendt og drejet mig.

Activité er et ur, med en indbygget tracker, det er ikke først og fremmest en tracker. Hvis du har mere brug for en decideret tracker, så er Fitbit Charge HR eller Jawbone UP3 måske et kig værd.

Jeg elsker Activité, men det er svært at sælge det overbevisende. Hvis vi ser det hele lidt ovenfra, så er det nøjagtigt hvad jeg tror folk forventer af et smart-ur. Simpelt, og elegant, men med interaktion til din telefon. Eller, du kan bare sætte appen op, og så behøver du faktisk ikke kigge mere på den, hvis du bare skal have talt dine skridt.

Hvis du leder efter en elegant, stilren skridttæller, så har du fundet hvad du søger, men det er en heftig pris. Men det er altså også kvalitet, du får rustfrit stål, kalveskin, og ultra hårdt safirglas. Der medfølger også en silikone rem, som du kan sætte i hvis du træner meget, eller ikke vil svede for meget på læderremmen.

Withings Activité - Smart watch priser

Forhandler Pris
Coolstuff.dk 2.989,00 DKK Læs mere >>
Næste Forrige
withings-activite-smartur-1
withings-activite-smartur-2
withings-activite-smartur-3
Næste Forrige

 

Se også

fitbit-charge-hr

Fitbit Charge HR – Test

Fitbit Charge HR er en fitness tracker med rigtigt gode muligheder, der tilbyder kontinuerlig overvågning …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *